Ventilationsanlæg

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Hos Ulsted El leverer vi løsninger til ventilationsbehov. Vi har mange års erfaring med projektering, installation og idriftsættelse af ventilationsanlæg med varmegenvinding til både private og erhverv.

I takt med at kravene til tætheden af huse og bygninger er steget, er behovet for effektiv ventilation også steget. Vi opholder os 80% af tiden indendørs, og derfor betyder et godt indeklima meget for vores velbefindende. Hos Ulsted El installerer vi ventilationsanlæg med varmegenvinding, der desuden indeholder et partikelfilter. Dette filtrerer den indgående luft for sodpartikler, pollen og andre partikler i luften, der ellers kan volde problemer for dig og din familie. Ligeledes holder et ventilationsanlæg fugtigheden i hjemmet lav, hvilket er medvirkende til at holde skimmelsvamp væk.

 

Fordelene ved et ventilationsanlæg med varmegenvinding

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding giver dig mange fordele fremadrettet. Ventilationsanlægget sørger for det første for en naturlig ventilation i alle rum. Dette medvirker at risikoen for fugt, skimmelsvamp og kondens, der dannes når luftfugtigheden er for høj, minimeres kraftigt. For det andet sørger ventilationsanlægget med varmegenvinding for, at en stor del af varmen fra den udgående luft overføres til den indgående luft, inden den ledes ud af dit hjem. Dette betyder, at du sparer penge hvert år på dit varmeregnskab. For det tredje giver du din bolig en værdiforhøjelse. Derfor står du bedre den dag, du eventuelt vil sælge din bolig. I alle årene frem til den dag, vil du spare gode penge med den energibesparende teknologi, der er i ventilationsanlægget.

 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker et bedre indeklima med naturlig ventilation.